vers 1
EN ENLIG LILLE MUSE HAR DET SVÆ'RE END MAN TROR
MAN BEFINDER SIG SKIDT, MELLEM HIMMEL OG JORD.
MAN SLIDER OG MAN SLÆBER, MEN HVAD SKAL MAN STILLE OP
MED SIT GODE HUMØR OG SIN MEDBRAGTE KROP
MAN VAR SÅ OPLAGT TIL ALT, DA MAN KOM
MEN DER ER DER ING'N DER BEKYMRER SIG OM
EN MUSES LIV OG LEVNED DET BETYDER IKKE SPOR
MAN ER BARE ET FNUG MELLEM HIMMEL OG JORD.

vers 2
EN MUSE ER EN PLIGTOPFYLD'NE LILLE METEOR
HUN ER ALTID PÅ FART MELLEM HIMMEL OG JORD
HUN KOMMER NÅR DER KALDES, OG HUN OFRER HVAD HUN KAN,
OM DET SÅ ER SIG SELV, FOR AT FRELSE EN MAND
AK, MEN HVAD FÅR HUN SÅ UD AF SIT JOB,
KUN VRØVL OG SPETAKLER, OG SÅ SKAL MAN OP.
DE SMÅTING, MAN HAR ORDNET, NÆVNES IKKE MED ET ORD.
MAN HAR KUN GJORT SIN PLIGT MELLEM HIMMEL OG JORD.

vers 3
DER'R MÆND NOK HER I VERDEN, EN ER LILLE, EN ER STOR
OG DE LOVER EN ALT MELLEM HIMMEL OG JORD
MEN MANDEN, HEM DEN RIGTI'E, DER FÅR PULSEN TIL AT SLÅ
DET ER HAM SOM MAN VED, AT MAN ALDRIG KAN FÅ.
JORDISKE PIGER TIL ALTERET GÅR,
DEN CHANCE ER DER INGEN MUSE DER FÅR.
SÅ MUSER DE MÅ HELL'RE BLIVE HJEMME HVOR DE BOR.
DE FÅR HJERTERNE KNUST MELLEM HIMMEL OG JORD.