K. Normann Andersen | Alfred Kjærulf

Hører du hende,den ensomme kvinde,
som nede ved havstokkens rand,
sukkende følgerde vandrende bølger,
og nynner så tyst, som hun kan:

Jeg har en ven,en rigtig sailor,
der vil ta' kegler i hver en havn.
Det er en svend,der går på varmen,
og midt på armen der står mit navn.
Så brav og ærlig,ja, han er herlig,
når han mig kærligta'r i sin favn.
Jeg har en ven;en rigtig sailor,
han vil ta' kegleri hver en havn.

Bønligt hun klager til storken, som drager
mod Nilen på ilsomme færd.
Ser I min Halvor,så sig ham for alvor,
at hver dag, jeg synger den her:

Jeg har en ven,en rigtig sailor,
der vil ta' kegleri hver en havn.
Det er en svend,der går på varmen,
og midt på armen der står mit navn.
Så brav og ærlig, ja, han er herlig,
når han mig kærlig ta'r i sin favn.
Jeg har en ven, en rigtig sailor,
han vil ta' kegler i hver en havn.

Ak, mon han kommerigen næste sommer,
ell'r kysser han bølgerne blå.
Så vil med smerte I åbne mit hjerte,
og der vil for evigt det stå:

Jeg har en ven,en rigtig sailor,
der vil ta' kegler i hver en havn.
Det er en svend,der går på varmen,
og midt på armender står mit navn.
Så brav og ærlig,ja, han er herlig,
når han mig kærligta'r i sin favn.
Jeg har en ven,en rigtig sailor,
han vil ta' kegleri hver en havn.