Axel Andreasen | Lauritz Hovalt

I en Have
med Huse små og lave,
vi en Aften i den lyse Maj
mellem Gynger
og Folk i glade Klynger
mødtes første Gang på Livets Vej.

OMK
I den lille Have i Pileallé
sad vi i et Lysthus og drak en Kop The,
vi sang Duet, mens Myggesværmen
dansed' Ballet på Lampeskærmen.
Vore Læber mødtes i Ny og i Næ,
og fra det gamle Æbletræ
Blomsterne dryssed på Bordet som Sne
i den lille Have i Pileallé.

Mange Gange
vi, der har nydt de lange,
lyse Aft'ner under Løvets Hang,
Månen smiled'
mens i min Arm du hviled',
og i Linden Nattergalen sang.

OMK
I den lille Have i Pileallé
drømte vi om Donau og Seinen. og Spree,
flot i min Bil vi skulde knejse
på vor mondæne Bryllupsrejse.
Bil og Bryllupsrejse til Wien og Paris
bli'r kun en Drøm naturligvis.
men vi vil spise en Bryllups-Souper
i den lille Have i Pileallé.

Alt forsvinder
engang, men alle Minder
om de glade Sommeraft'ner der
vil vi samle
til vi engang bli'r gamle
og man fældet har de sidste Træ'r.

OMK
I den lille Have i Pileallé
skal de Børn, vi får, dog have Lov til at se
vort Monogram på Bøgestammen,
før den for Øksen synker sammen.
Husker du mit Løfte? Jeg hvisked' det blot,
men hvad det var, forstod du godt.
Om et Par år må der dækkes til tre
i den lille Have i Pileallé.