Elith Worsing | Ludvig Brandstrup

I den store tavse nat, står jeg her ved skibets rat
under himlens stjernehær ene og forladt.
Under himlens høje tag, høres fjerne vingeslag,
fugletrækket atter går, mod nord mod lys og vår.
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor!
Hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Mine bedste tanker
følger jer på vej,
når I fly'r mod hjemmet,
hils det, hils fra mig!

Uden uro, uden jag, dag og nat, og nat og dag,
bringer jer til målet frem brede vingeslag.
Ak, så tænk engang på mig, gerne fløj jeg samme vej,
hjemme står vel skoven grøn; ak, svale hør min bøn.
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor!
Hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Hvis jeg havde vinger,
fløj jeg hjem med dig
til de lyse nætter,
hils dem, hils fra mig!

Langt mod syd og højt mod nord, øst og vest, hvor palmer gror,
lever unge danske mænd, der ud fra hjemmet for.
Hundred tusinder af mil skiller os fra venners smil;
svale flyv fra sted til sted, og tag en hilsen med.
Hils fra mig derhjemme
hils og bring dem bud!
Bed dem aldrig glemme
os, som rejste ud.
Intet har vi elsket
højt som hjemmets navn;
sig dem det og hils dem,
hils i København.