Se her kommer mutter med kost og spand,
med skrubbe og klude og sæbevand,
nu bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun gnider panelet med vaskeskind,
med rumpen i vejret og knæene ind,
for den som vil ligge lidt foran sin næste,
må styrte omkring som en hvirvelvind
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Når klokken er seks på familiens ur,
begynder hun forfra på samme tur,
så bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun maste i går til hun næsten ”drat”
og straks det er mor’n ta’r hun atter fat,
for katten har listed med snavsede poter
på tæppet på gulvet i stuen i nat.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Og dagen den går i en heksedans
med skrubben og gnubben og møbelglans
så bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun suser fra loftet til kælderen
hun maser, men når ingen vegne hen
for når hun er færdig, så ta’r hun det forfra
og forfra og forfra og om igen.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Og mutter forsømmer sin lille mand
til fordel for sæbe og kost og spand,
han mødes med plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Han standser og ved, hvad det er hun vil.
tag skoene af – ikke grisse til,
så rydder hun bordet for piber og bøger
og ungernes klodser og ludospil.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Ja, mutter hun vasker og skrubber og skur’
og under sig aldrig en middagslur,
men tiden skal bruges til plasken og tørren
for påske og pinse og jul står for døren.
og gulvskrubben går i en evig ring,
den vimser omkring efter ingenting,
så hvis hun når frem til sin egen begravelse
ville man syn’s det var store ting.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende