En dejlig dag kan ikke os forynge,
men glæden bobler her ved dette bord,
og derfor vil vi alle sammen synge,
-vi leger, vi er Danmaks største kor.

Vi synger om de gode, gamle dage,
da sommeren var ekstra lys og lang,
da vi i hestevogne kunne age,
-da frøerne i gadekæret sang.

Vi synger om, når sommertøj blev syet,
om glæden ved de hvide lærredssko
-når marmorkugleposen blev fornyet,
og puder,der blev nipsenålebo.

Vi synger om den lyse sommeraften,
hvor vi med far og mor har spillet pind,
hvor fællesskabet mellem os var kraften,
der stadig tænder glæden i vort sind.

Vi synger om da vejene var lange,
da cyklen bar os gennem al slags vejr,
hvor vi i mørket følte os lidt bange,
skønt himlen havde tændt sin stjernehær.

Vi synger om de gamle købmandsdiske,
-så langt fra vore dages overflod,
hvor vi som børn kun vovede at viske,
-en bulet bolchedåse gav os mod.

Vi synger om de lange vaskedage,
-om gruekedel og om vaskebræt,
hvor mor i dampen måtte tørnen tage,
og mærke, hvad det var at være træt.

Vi synger om at vende tørv i mose,
at mærke pligtens varme vingeslag,
om saftevand og sukkerbrød i posen,
-en pause på den varme sommerdag.

Vi synger om når korte dage endte,
når mørkningstiden langsom satte ind,
en lille sang, før mor for lampen tændte,
har skabt en stemning iet barnesind.

Vi synger om når sneen lå derude,
om kakkelovne med marieglas,
om iskrystaller på en frossen rude,
-og varmedunken på en sengeplads.

Men herlig var det, når vi sad derhjemme,
med stegte æbler på en strikkepind,
et fingerbøl vi prøvede ar gemme,
mens far i piberøg var hyllet ind.

Vi standser op-vi er her for at feste,
og fejre,at vi samlet er i dag,
måske var dagene, der gik, de bedste,
men sammen vil vi hejse håbets flag.