Anna var i Anders kær, men knibsk alligevel
mødte dog sin hjertenskær på rugens gamle skel
satte sig i græsset ned blandt klikkeblomster bly
tog så op sit fingerbøl, og gav sig til at sy
Dyre du og dig, dingeli og lej
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej

Solen glimted ellevild i Annas fingerbøl
sneerens sennepsgule blomst hang fuld a brune møl
lærken sang og luften drev med dræ og duft af pors
Annas ankelslanke ben var lagt så let i kors
Dyre du og dig, dingeli og lej
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej

Anders sad og fingred tavs om pibekantens fals
så, hvor rugens vipper strøg om Annas brune hals
hørte hvor de sølverlo og lokked flere til
vippene, de luxer små, de kysser hvor de vil
Dyre du og dig, dingeli og lej
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej

Banked han så piben ud imod som støvletå
lagde kritisk øjet til og rensed den med strå
smed så brat det hele hen og rykked farlig nær
hvisked om den brune hals og alt det fine vejr
Dyre du og dig, dingeli og lej
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej

Annas rappe blanke nål i luften standsed blidt
armens fine strakte rund fortoned sig i hvidt
greb han da på samme tid om hals og vipper små
kyssed Annas kind og mund omkap med rugens strå
Dyre du og dig, dingeli og lej
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej

Nål og tråd ved første kys i snerren sank af skræk
Annas ny fingerbøl, det trilled også væk
klinten på sin lange hals sig rejste for at glo
bittesmå mariehøns løb over annas sko
Dyre du og dig, dingeli og lej
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej

Men som amoriner små opsteg de brune møl
gyldenring blev lovet hen for tab af fingerbøl
rugen ringled vidt og bredt og kys og kærlighed
hvad de mindste aks har hørt, den hele ager ved.
Dyre du og dig, dingeli og lej
dikkedu og dikkedi og dingelu og lej