Dansk Tekst: Frithiof Rolsted

Jeg synge vil en Vise,
kun et Par simple, jævne Ord,
I den vil jeg af Hjertet prise,
de Gutter, som paa Havet fo’r.
Den ene hedder Persson,
den anden von og av,
men alle er vi Sømænd
paa Livets store Hav.

Man si’r, at vi i alle Havne
en Kærest’ har. Ja, det tror jeg.
Der findes mange aabne Favne,
hvorhen vi kommer paa vor Vej.
Men holde alle Løfter,
som Pigerne man gav,
det kan nu ingen Sømand
paa Livets store Hav.

En Dag – det for os alle gælder –
det ud paa sidste Krydstogt gaar,
og inden Morgengry sig melder,
man pluds’lig for Sct. Peter staar,
Saa frem med Sømandsbogen,
det gælder høj og lav,
thi alle er vi Sømænd
paa Livets store Hav.

Kan også hedde:
Den sorte Smed eller smedesangen

Den sorte smed vi alle kender
om intet hår på ho´det gror,
så er han ens i begge ender
om han er lille eller stor.
Om smeden man fortæller
at han er stærk og brav.
Ja, alle er vi smede
fra vugge og til grav.

Og når den store tørst sig melder
går smeden ud og slår et slag.
Han mange baj re i sig hælder
det hører med til smedens fag.
Han spytter ej i glasset,
men drikker i et drag.
For alle er vi smede
fra vugge og til grav.

Og hvis en smed med næbbet hænger
og hvis af livet han er ked.
Så kender vi ham ikke længer´
så er han ingen rigtig smed.
At vi har mod på livet
og stiller store krav.
Thi alle er vi smede
fra vugge og til grav.

Vi dagligt jern og stål betvinger,
men drømmer om en skønne dag
at skæbnen lykken til os bringer
så vi ka´ stikke af her fra.
Langt bort fra slaveriet
og fra maskinens krav.
Men stadig er vi smede
fra vugge og til grav.

Og når den sorte smed har slået
det allersidste hammerslag.
Hen er til sine fædre gået
og møder op på dommens dag.
Så frem med smedebogen,
det gælder høj og lav.
For alle er vi smede.